|
|
|
|
|
|
|
|
||||
|
Meditation
|
||||||||||
| Hvorfor Udøve Meditation og Finde Gud? Bekvemme Metode for Meditation Mester
om Meditation
|
Hvorfor
Udøve Meditation
og
Finde Gud?
Vi er alle sammen gæster på denne planet. Vi er alle forbipasserende. Vi er alle turister i dette eventyrland; og en skønne dag vil vi alle skulle tage Hjem. Ingen kan blive for evig, og det ved alle. Inklusiv mig selv, tror jeg, at jeg lever for evig. Alle har vi denne indbildte drøm om evighed. Faktisk kan kroppen ikke holde i evighed, fordi den er lavet af forgængelige materialer. En skønne dag vil den gå til grunde. Men livet fortsætter for altid, uanset hvor og hvordan. Så sørg for at huske dette; for ellers vil vi opdage det for sent, efter at vi er døde. Det er ikke for sent for dig, fordi du allerede kender hemmeligheden om evigt liv. Uden denne hemmelighed kan ingen gå over tærsklen mellem liv og død og være fri. Sådan er visdommen siden ældgamle dage. Ingen kan ændre på det. Det er som skyerne, ingen kan forandre dem. Ligesom vandet, der er som det er; ingen kan forandre det. Så
der findes en lov om at hindre fødsel og død, og det er Quan Yin Metoden. Hvis
vi ikke kender den, er det bare ærgerligt, for så kan ingen hjælpe os. Det er
den eneste hemmelighed og den vigtigste hemmelighed, som ethvert væsen bør kende.
Men sørgeligt nok kender de fleste væsener den ikke. Det er grunden til, at verden
lider som den gør og har gjort siden ældgammel tid. Det er derfor, at Mesteren,
budbringeren om Sandheden om Gud, altid vil skulle komme hertil igen og igen, for
at lide med dem, siden hen opløfte dem dertil hvor de bør være, og lede dem tilbage
til deres Hus, til deres oprindelige sted, hvor de kan være trygge og lykkelige
for evig. Fra
"Vi er Bare Gæster i Denne Verden"
Sp: Hvad er den rigtigt praktiske hensigt i vor dagligdag med at følge den her meditation? Hvorhen vil Du føre os? M:
Jo,
ser du, fordi vi ikke anvender hele vores visdom, har vi en masse ængstelse, og
somme tider gør vi ting på en usikker måde. Og somme tider er vi ulykkelige, og
vi føler mange ydre pres, og er også skræmte af situationer. Så derfor er vi
ikke fredfyldte og stabile somme tider, uanset hvilken position eller hvor mange
penge vi har. Så hvis vi finder denne storartede visdom i det indre, kan vi gøre
tingene bedre, klarere, samt vi bliver lykkeligere, mere stabile og fredfyldte. Så
allerede det er godt for dagliglivet. Desuden elsker vi andre mere ubetinget. Alt
had og misundelse falder væk. Fra
News 37, Udvalgte Spørgsmål og Svar
Sp: Hvordan kan vi lære at kende vort formål, blive sikre på hvad vort formål er? Når andre spørger, kan vi hjælpe dem til at lære deres formål i livet at kende? Hvilket arbejde er det meningen vi personligt skal gøre her? M: Et eller andet sted har jeg nævnt, at vi er her for at velsigne verden og at lære at kende vor storhed. Når vi kender vor storhed, er vi ét med hele den universelle, kosmiske kraft. Og enhver som kommer i kontakt med os får også velsignelsen fra denne universelle, kosmiske kraft. Jorden vil blive mere udviklet, efterhånden som flere mennesker som vi udøver og velsigner verden i det stille med vor åndelige fortjeneste og visdom. Det er vort formål. Hvad tror du ellers det er? Er vi her bare for at spise to eller tre måltider om dagen, få et par børn, og så er det slut? Det er i hvert fald ikke det sande formål! Det ville ikke være logisk for Gud at have så meget besvær med at skabe os, og så placere os her i nogle få årtier og lade os dø i elendighed, somme tider med kræft, dødskamp, katastrofer, jordskælv, osv. Det er ikke logisk. Så
formålet med menneskelivet er at lære Gud at kende. At kende Gud betyder at kende
vor egen storhed, at kende hele den kosmiske kraft, som vi selv er en del af. Selv
når vi siger 'en del', så er det en helhed, forstår du. For eksempel, hvis min
finger bliver afskåret, så er det bare én finger. Men når den er fastgjort til
min krop, bliver den én af mine kropsdele, den tilhører min krop. Skønt jeg siger,
den er en del af min krop, er den faktisk også min krops helhed. Derfor er vi del
af den kosmiske kraft, men vi er også hele den, hvis vi bliver forbundne igen. Den
lille spalte imellem udfyldes ved initieringen. Vi vender os indad, vi afstemmer
os med det indre, vi sætter stikkontakten i, og så er vi hele med universet. Derfor
velsigner vi alle der kommer forbi, uden at skulle lægge hånd på eller gøre noget
med dem. Enhver vi sympatiserer med eller deler blodbånd med, de bliver frelste
eller velsignede på en eller anden måde. Det afhænger af deres karma, og det afhænger
af vor kærlighed til dem. Fra
"Evolution"
Efter
initieringen er vi stadigvæk nødt til at forny vor forbindelse med Gud igen og
igen, for ellers vil vi lide under illusionen om at være ringere end Guds børn.
Så vi må hver især blive mindet om det igen, fordi vi hver dag tilbringer atten
til tyve timer ude i verden, hvor alle andre i samfundet - selv vore venner og slægtninge
- minder os om, at vi slet og ret er dødelige, at vi er svage, vi er fysiske, vi
er ingenting. Så vi bliver nødt til at tilbringe mindst to en halv time - en tiendedel
af vor tid - med at minde os selv om: "Nej, nej, jeg er Guds barn. Jeg er et
åndeligt væsen; jeg er stor." Det er det tidsrum vi tilbringer med at mindes,
ved at modvirke verdens pres, så at vi ikke lader folk overbevise os om, at vi blot
er svage mennesker. Det er grunden til, at vi skal meditere hver dag. I modsat fald
skulle det være nok, når du først blev initieret; så ville du være Buddha: slut,
finale. Fra
"Vi er Nødt til at Vedblive med at Forny Vor Forbindelse med Gud"
|
De
Fem Forskrifter |
||||||||
|
|
||||||||||