Meditation 5. Afstå fra brugen af berusningsmidler  
 

Hvorfor Udøve Meditation og Finde Gud?

Initiering:
Quan Yin Metoden

Bekvemme Metode for Meditation

Mester om Meditation

Meditation Spørgsmål & Svar

   


5. Afstå fra brugen af berusningsmidler

Sp: Jeg har et problem med meditation. Tidligere, i løbet af et par år, tog jeg ret mange hallucinerende stoffer.

M: Så hvad sker der nu? Hvis du ikke tager dem, er det fint, godt for dig. Selvfølgelig skadede du hjernecellerne lidt; men det er okay, det vil vi reparere. Så du har problemer, når du mediterer. Hvilken slags problem?

Sp: Koncentration.

M: Koncentration. Det er selvfølgelig derfor, du skal udøve. Men jeg synes, du er okay, du er blevet udbedret. Vær ikke urolig for det. Bare koncentration; det er jo en fælles "sygdom" for denne verdens mennesker. Så vær ikke urolig, tag det roligt, og når du mediterer skal du altid huske det her (Mester peger på visdomsøjet) med al blidhed og kærlig imødekommenhed. Så masserer det din indre hjerne. Brug din kærlighed, kontakt indvendigt, det er alt du behøver. Fordi du ikke tog stoffer alt for længe, er det okay. Det kan repareres. Gør du Quan Yin Metoden, vil den reparere endnu mere. Den vil udbedre alle vævene og genoplade dem med nyt liv og energi. Vær ikke bekymret for det.

Du må gøre det mere flittigt. Selvom du ikke kan koncentrere, gør du det. Når du gør Guan, lyset, er det naturligvis ikke let at koncentrere. Men Quan Yin Metoden, selv om du ikke koncentrerer, er det der også, så det vil hjælpe dig. Quan Yin Metoden betyder lyden; den er det mest gavnlige for den her slags problem.

Jeg er meget lykkelig for at du har opgivet den væmmelige vane og kommer tilbage til dit smukke Selv, vellugtende af kærlighedens eliksir. Det passer bedre til dig, til sådan en pæn fyr.

Så han er meget dygtig og stærk. Det er meget svært at slippe ud af den vane. Hvis man er i den, tror jeg, man er færdig. Mange personer er færdige. Somme tider tager de sine liv, fordi de ikke kan gøre noget ved det. I ved, stoffer er meget væmmelige. Når en narkoman ikke har nogen "mad" - stoffer mad - så føler han det som at millioner af nåle piner ham indefra, og så føles det som om hele hans krop står i brand - noget i den retning - når han ikke kan få det til tiden. Frygteligt, og de er i kvaler hele tiden; eller som tusinder af slanger der bider dem samtidigt, overalt fra indersiden af hjernen, og alt sådant. Det er sådan, stoffer ødelægger nerverne i folk, og giver dem en frygtelig og langsom død.

Det er derfor, at alle narkohandlere er de mest horrible væsener i denne verden. De handler med en sådan gift, der dræber folks hjerner, energi, ungdom og deres kostbare intelligens. Narkohandlerne er frygtelige. Hvis de indser, hvilken skade de gør verden, tror jeg de ville holde op. Jeg tror ikke, de indser det, for som narkohandlere tager de den sikkert ikke selv. De ved det meget vel, så de tager den ikke. Hvis de tog den, ville de altid have forsyning, så de ville dø til sidst af giften, men ikke i sådan en dødskamp. De ville dø af narkotika, det er alt. Overdosis og hurtig død, men ikke i slig en dødskamp. Så de indser ikke, hvilken skade de gør denne verdens ungdom.

Det er frygteligt. Forstår I hvor frygteligt det er? Meget sjældne mennesker kan komme fri af den vane. Det er virkeligt frygteligt. Hele tiden er verden i vanskeligheder.

Rent faktisk er narkotika en af de ting vi kan undgå, og derfor skal vi undgå den. Vi skal undgå at sprede lidelse til menneskeheden ved at handle med narkotika, ved at opmuntre til brug af narkotika, ved at have noget at gøre med narkotika, eller ved at dække over folk der køber, sælger eller tilfældigvis snubler over narkotika og bliver offer for den. Vi skal undgå disse - narkotika, cigaretter, alkohol og den slags. Det er katastrofen, som vi kan undgå, så vi skal undgå den. Vi kan naturligvis dø når som helst af hvad som helst; men hvis vi påfører lidelse på os selv og på andre mennesker, så modtager vi karman.

Naturligvis også i krig. Folk der beordrer krig modtager den tungeste karma. Så hvis vi tager til helvede, ser vi alle mulige slags mennesker der. Hvis du en dag keder dig og du vil gå "på indkøb" i helvede, kan du se dig om. Næsten alle berømte mordere er derinde, og de lider hele tiden. De lider de følelser, som de påførte millioner eller milliarder af ofre, da de levede. Det er det kaldes for helvede. Der er ikke behov for nogen djævel til at knibe dig, til at stikke dig, til at hakke dig, til at mase dig - behøves ikke. Dit evige tumult er nok til at dræbe dig hver dag. Jo flere mennesker du dræber, jo flere mennesker du mishandler eller påfører mental lidelse, desto større lidelse og desto længere tid er du nødt til at opleve det.

Fra "Narkotikanes Rædsel"
News 85, Udvalgte Spørgsmål & Svar
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
Hsihu, Formosa
27. juni 1995
(oprindeligt på engelsk)

Sp: Hvad forårsager alkoholismens problem? Hvad bevirker, at den dukker op i alkoholikerens ånd?

M: Der findes mange årsager. For det første, er mange mennesker svage, og de kan ikke modstå fristelsen til at løbe fra problemer. I stedet for at møde sine problemer, løber de fra dem. Folk løber fra problemer på forskellige måder. Nogle vælger alkohol. Nogle vælger at bogstaveligt løbe væk fra stedet hvor problemet findes, eller fra den person, som de tror bevirker deres problemer eller knibe. I stedet for at løse problemerne sammen, ved at tale sammen, løber de væk. De anvender enhver undskyldning, eller tager til et andet hjem og besøger andre venner, eller gør hvad som helst for at komme væk, i stedet for at samtale. Eller i stedet for at få personen til at forstå, hvorfor han er vred, hvorfor hun er vred, så stikker de af.

Og andre mennesker kan ikke samtale, kan ikke løbe væk, fordi de ikke har nogen mulighed, intet valg, eller er for dovne til at løbe væk, og så drikker de alkohol. Idet de løber væk i tankerne, og lader som om de er døve og stumme over for verden, forkludrer de det for sig selv. Og derefter gør de det værre for sig, så folk ikke længere bryder sig om dem, eller taler til dem, og de lader bare som om de var døde. Det her er en måde at løbe væk fra problemer på. Sådanne mennesker er svage. Sådan er det. Det er en svaghedstegn.

Fordi vi alle sammen er Guds børn, er vi så vant til den himmelske lyksalighed derovre i Himlen. Og når vi kommer hertil, er der ingenting efter vor smag. Alting er så frygteligt, alting er så hårdt mod os. Og når vi så får et par problemer mere, kan vi ikke bære det længere. Så prøver vi at løbe væk. Vi prøver at genvinde freden, som vi engang havde i Himlen. Og så anvender vi alle mulige erstatninger for at lukke problemet ude. Sådan er det. Det er alkoholisme. Og så løber de til alkohol, eller narkotika, eller hvad som helst, eller kvinder, eller spil. Og desuden besættes de somme tider af onde ånder, spøgelser, som også får dem til at drikke, hvis de er svage. Hvis de ikke tror særligt meget på Gud, hvis de for ofte rammes af negative, mørke tanker, så tiltrækker de de mørke elementer.

Når jeg taler om ånder, betyder det ikke nødvendigvis spøgelser. Der findes dårlige elementer overalt, såvel som gode elementer. Hvis vi renser os selv og bliver gode, og vor energi er god, så tiltrækker vi mere god energi, flere positive elementer, og de omgiver os alle vegne. Og hvis vi er dårlige, vi er mørke, så tiltrækker vi flere mørke elementer til vore omgivelser, til atmosfæren. Ved I hvorfra de mørke elementer kommer, og hvorfra de gode elementer kommer? Fra menneskesamfundet. Når folk tænker dårligt, skaber de det mørke element, mørk energi og smerte for os. Hvis vi bliver mørke, og modtagelige for den slags mørk element, siger vi, at vi er besatte af onde ånder.

Hvis vi bliver rensede, er vi rene, og vi hæver vor tænkning og ånd til et ædelt niveau, så tiltrækker vi ædlere energi, ædle elementer, fra en gruppe mennesker, hvis tanker er ædle og elegante og smukke. Så tiltrækker vi det. Så hvis f.eks. folk er mørke og giver efter for livets pres og vil løbe væk, og de ikke vil højne sig, så tiltrækker de den slags dårlig energi fra mennesker, som frembringer dårlige tanker. For alt hvad vi tænker, alt hvad vi siger, frembringer energi, og den hænger rundt i luften alle vegne. Og den der tilhører den gruppe, opfanger den slags ting.

Så med mennesker som er alkoholiker, er det somme tider sådan der. Eller spillere, jeg mener, misbrugere, de er sådan. Men bebrejd ikke ånderne noget. Bebrejd jer selv. Vi er nødt til at vælge. Det er derfor, jeg siger: "Vælg din livsstil." Du er nødt til vælge, hvad du ønsker at være. Du skal vælge det med al din kraft, for ellers svækkes du. Og så vil al den dårlige energi overmande dig, og så kan du ikke længere rejse dig. Når du først er nede, er det svært at rejse sig. Vælg din måde at leve på. Den måde du har valgt er allerede god, så fortsæt bare med at gøre den bedre og bedre. I det tilfælde vil du bare tiltrække bedre og bedre energi. Det er derfor, at dit liv er begyndt at blive bedre. Det er ikke på grund af mig, det er på grund af dig. Du har valgt en bedre måde at leve på. Du valgte at gå i solen, så du ser solen. Hvis du vælger at blive i et rum, et mørkt rum, ser du mørke. Det er alt sammen dit værk. Jeg gør ikke noget.

Fra "Årsagen til Alkoholisme"
News 105, Udvalgte Spørgsmål og Svar
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
London, UK
26. august 1997
(oprindeligt på engelsk)

Sp: Hvordan kan vi hjælpe andre, som har misbrug, til at overvinde dem?

M: Til narkotika og alkohol? Du bør bare opmuntre dem, hvis de vil det, men de bliver nødt til at hjælpe sig selv. Og hvis de prøver at hjælpe sig selv, bør du opmuntre og støtte dem så meget du kan. Men de er de eneste, som kan hjælpe sig selv. Du står bi, støtter og opmuntrer. Det er meget vanskeligt. Men hvis de virkeligt ønsker at bryde en vane, tager det tre uger. Enhver vane kan brydes på tre uger. Så sig til dem, de skal holde ud i 21 dage. Derpå er det gennemført, uanset hvad det er. Du kan nedbryde hvad som helst på tre uger, hvis du vedvarer hver dag op til 21 dage. Hvis de kan overleve indtil da, vil de være færdige med sit misbrug.

Sp: Hvad bør de mere specifikt gøre under disse 21 dage?

M: Afholde sig. Afholde sig fra det der giver misbruget. Hvis de f.eks. er alkoholiker, skal de afholde sig fra alkoholiske drikke. Rense køleskabet; holde sig væk fra drikkende venner. Drøm ikke engang om baren; selv i en drøm skal man undlade at gå for nær! Holde sig væk fra forretningen med alkohol. Uanset hvor de går på indkøb, bør de lukke øjnene og gå direkte til stedet hvor de skal have noget. Hvis de f.eks. vil have smør, bør de tage bind for øjnene og kun gå direkte til smørret. Og hverken kigge til højre eller venstre, fordi der vil findes alkohol overalt.

I mellemtiden bør de erstatte alkohol med ting, som de synes er næstbedst, men er uskadelige. Hvis de f.eks. elsker at kigge på film, bør de kigge på film hver gang. Hvis de synes om det, kan de tygge tyggegummi, for at holde munden i gang. De kan fortsætte med at drikke: Hver gang de ønsker at drikke alkohol, skal de bare gribe mælk, sojamælk eller saft som erstatning. Og hvis de plejede at drikke alkohol fra en særlig flaske, kan de hælde mælk i den flaske og fortsætte med at drikke af den. Byt den ud med noget som også er stimulerende og interessant, men ikke skadeligt. De bør gå til en masse sportsaktiviteter og mødes med venner, der er meget støttende. De kan besøge lægen, ændre miljø, og måske skifte arbejde. Eller hvis det ikke behøves, kan de forandre noget i sin livsstil. Hvis de f.eks. altid har ønsket sig at spille fodbold, men aldrig rigtigt har taget sig tid til at gøre det - så kan de gøre det nu, forstår du; hvad som helst for at optage deres tid i de 21 dage. Og derpå vil de glemme alt om det.

Venner er vigtige, men bare gode venner. De bør holde sig fra sine drikkevenner. De kan selvfølgelig gå til yoga eller svømning. Åndelig udøvelse hjælper enormt, såsom yoga eller meditation. At erstatte det lavere ønske med et højere får dem til at føle sig i bedre stemning og at det er værd at gøre.

De fleste mennesker drikker, fordi det er blevet en vane. Desuden føler de, at livet er så kedeligt, at de bliver ved at drikke, og jo mere de drikker, desto mindre aktivitet får de. Dernæst, jo mindre aktivitet, desto mere keder de sig. Og sådan fortsætter det, ligesom en ond cirkel. De bliver nødt til at erstatte denne vane med noget bedre. De bliver nødt til at tænke sig om; f.eks., hvad gjorde dem godt tilpas tidligere, under deres levetid, fra barndommen til nu? Hvilken slags aktivitet gav dem den største fornøjelse? Skriv det ned, "nummer 1." Hvilken slags mennesker gav dem den bedste støtte og glæde at være sammen med? Skriv det ned, "nummer 2." Hvilken slags sted gav dem en rigtig god oplevelse, som en velværeszone af gode minder? Skriv det ned, "nummer 3."

Og derefter skal de forvisse sig om, at de har alle disse ting på det tidspunkt; det er meget vigtigt for dem. Så vil deres liv blive lykkeligt, tilfredsstillende og interessant. De vil have tilstrækkelig styrke og målsætning til at gå fremad, for også at glemme sin dårlige vane. Ved bare at sidde inaktivt, og prøve at sætte en stopper for sig selv uden nogen erstatning, slår de sig ihjel. Det kan være meget, meget hårdt. Men hvis en person har så travlt, at han bare falder sammen, når han kommer hjem om aftenen, vil han ikke engang have mulighed for at tage alkoholen, om den sættes lige foran ham. Måske forsøger han, men han vil falde i søvn foran flasken.

Det er lige sådan for os alle sammen, ikke bare for misbrugere. Hvis du har det svært eller gennemgår en periode, hvor du er deprimeret af noget, som f.eks. et knust hjerte, en forelskelse afsluttet for nylig, eller en fejlslået forretning - hvad som helst der skuffer dig eller gør dig deprimeret - så se til at finde en erstatning for dette med det samme. Sæt dig og tænk tilbage så langt du kan huske: Hvad gjorde dig lykkelig før? Hvem gjorde dig godt tilpas? Hvilket sted udløste den bedste interesse eller følelse i dit liv? Tag dertil, om det er muligt. Mød de mennesker, som har fælles interesser med dig, og som er gode for dig, som giver dig selvtillid, får dig til at føle dig elsket, støttet, og "i venners lag". Og gør de ting du plejede at gøre eller ønskede at gøre, eller som du allerede har testet og ved, de gør dig godt tilpas. Så gå efter de ting; hold dig beskæftiget med alle de interessante ting og interessante mennesker og interessante steder. Og så vil du ikke engang have tid til at tænke på alkohol.

For det meste drikker eller ryger vi, fordi vi keder os, eller vi er ængstelige og vi bekymrer os. Grunden til at vi er ængstelige, lede og kede af det, eller bekymrede, er fordi vi er uden de mennesker vi elsker og synes om; vi er uden de aktiviteter, som interesserer os og giver os fornøjelse; vi er på steder, hvor vi er deprimerede, og hvor vi ikke synes om omgivelserne. Så jo mere deprimeret du er i de omgivelser og uden venner og uden interessante aktiviteter, desto mere drikker du, eller ryger eller hvad nu. Hold ud igennem den skrappe tid. En og tyve dage vil garanteret bryde en hvilken som helst vane, højst en og tyve dage, hver gang. Du kan bryde hvilken som helst vane på en og tyve dage.

Så ved du, hvorfor Shakyamuni Buddha tog af sted for at sidde under Bodhitræet i 49 dage? Han skulle bare være sikker! (Mester og publikum ler) Jesus gik også ud i ørkenen i 49 dage. Hvorfor 49 dage? Syv syvere eller syv treere. Husker I, hvordan Gud skabte verden på syv dage? Han lavede kludder i det, men det blev i det mindste gjort på syv dage. Så vi kan gentage denne cyklus med mange af vore aktiviteter i livet, hvis vi vil opnå noget. Det er derfor, at vi somme tider har syv-dages retreat. Vi kunne holde det længere, men nu har vi det sådan. De der har tid, kan bare blive længere: 21 dage eller 49 dage, og blive Buddha øjeblikkeligt. Efter halvanden måned, vil Centret være fuldt af omvandrende Buddhaer (Publikum ler). Hvorfor ikke? I Tibet, løber Buddhaerne (Tulkuerne) rundt i byen. Det betyder, at de har levende Buddhaer overalt, så vi kan lave nogen her. (Bifald)

Der findes imidlertid en fælde. Når du befinder dig i denne slags depression eller behøver noget, så er det meget, meget svært at rejse sig og tage til de steder, som giver dig glæde, at kontakte de mennesker som får dig til at føle dig elsket og støttet, eller til at gøre de aktiviteter som bringer dig lykke. Men gør det! Du behøver bare at forsøge en gang. Og når du først kommer dertil, bliver du glad for at du gjorde det.

Sig bare sådan til folk. Du bliver nødt til at gøre indsatsen med at komme i gang; det er det hele. Starten er vigtig. Når du først begynder, vil du fortsætte, fordi du vil få al fornøjelsen og lykken tilbage. Du vil ikke huske de dårlige vaner. Måske husker du stadigvæk, men din dag er fyldt med aktiviteter og interessante mennesker - du gør dette, tager derhen, taler med denne, fortæller vittigheder, holder sammen, fester, og morer dig. Så har du ikke tid til at tænke ret meget. Du tænker måske, men mindre intensivt end da du ikke havde noget at gøre, med et kedeligt job og et kedeligt hjem at komme til, og du var uden venner og ensom - det slår dig ihjel. Ingen kan træde ud af et misbrug på den måde, uden støtte, uden lykke til at erstatte misbruget. Du behøver mennesker, som interesserer dig og gør dig godt tilpas, steder som behager dig, og sunde aktiviteter som interesserer dig og gør dig glad.

Fra "Tips til at Bryde Vaner"
News 125, Spørgsmål og Svar
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
Florida Center, USA
8. juni 2001
(oprindeligt på engelsk)

   

De Fem Forskrifter

1. Afstå fra at tage livet af følende væsener

2. Afstå fra at sige det der ikke er sandt

3. Afstå fra at tage det der ikke tilbydes

4. Afstå fra seksuel utroskab

5. Afstå fra brugen af berusningsmidler




       


Copyright © Højeste Mester Ching Hai International Association
Alle Rettigheder Reserveret.