I vor daglige omgang med venner, slægtninge og dem vi måtte møde på gaden eller i løbet af livet, skal vi udtrykke vore sande følelser og vor sande ømhed. Alt vi gør skal være sandt. Ellers vil vi før eller senere lide tab. Folk vil forlade os eller vil ikke synes om os, så som vi forventede. Eller så mister vi deres bestilling, mister deres ømhed, mister deres tillid, og sandsynligvis mister dem helt og holdent.

•••••

Det er formålet med at overholde forskrifterne, så at vi skal huske, hvor vore grænser går. Vi skal vide, hvor vi skal stoppe. Vi vil vide, hvordan vi skal opføre os, eller i det mindste, hvordan vi kan være ærlige mod os selv. Hvis vi er ærlige mod os selv, vil andre mennesker føle det. Inden i dem er Gud. I det ydre kan vi måske snyde dem ved at lyve eller ved at smigre dem med alle mulige usande komplimenter for at få noget af dem. Men indvendigt, der forstår Guden i deres indre. Så vi kan ikke snyde dem særligt længe. Det er grunden til, at vi altid må være ærlige mod os selv. Forskrifterne findes af den grund, så at vi bliver renere, sandere mod os selv og mod andre mennesker, så at vi kan lykkes på alle livets områder.

•••••

Det er ikke sådan, at vi er sandfærdige bare for at gavne andre mennesker: Vi er de første til at få gavn af det; for det vi giver vil blive givet tilbage. Men vi kan ikke snyde det virkelige, indre Selv i andre mennesker; det er en stor krænkelse. Det er derfor, vi skal være ærlige, og vi må ikke lyve.

Ved at overholde forskriften om aldrig at sige andet end sandheden, vil alt vi siger gavne andre, og det vi siger vil gå i opfyldelse.