En
livslang overholdelse af en vegansk eller lakto-vegetarisk kost er en forudsætning
for initiering i Quan-Yin Metoden. Vegetabilsk føde og mejeriprodukter er tilladt
i denne kost, men al anden form for føde fra dyreriget, herunder også æg, bør
ikke spises. Der er mange årsager hertil, men den vigtigste kommer fra den Første
Forskrift, der tilsiger os at afstå fra at tage følende væseners liv, eller "Du
må ikke slå ihjel."
At
undgå at dræbe eller på anden måde at skade andre levende væsener er oplagt
til deres fordel. Mindre oplagt er den kendsgerning, at det at undgå at skade andre
er ligeså fordelagtigt for os selv. Hvorfor? På grund af karmaloven: "Som
du sår, så skal du høste."
Når
du dræber, eller får andre til at dræbe for dig, for at tilfredsstille din smag
for kød, så pådrager du dig en karmisk gæld, og denne gæld skal du betale tilbage
til sidst.
Så
i en meget virkelig forstand, er det at overholde en vegetarisk kost en gave, som
vi skænker os selv. Vi får det bedre, vor livskvalitet forbedres i takt med at
vor karmiske gæld formindskes, og vi bliver tilbudt adgang til nye subtile og himmelske
riger af indre oplevelser. Det er helt sikkert den ringe pris værd, du må betale!
De
åndelige argumenter mod at spise kød er overbevisende for nogle, men der findes
andre tvingende grunde til at være vegetar. De er alle baseret på sund fornuft.
De angår emner som personlig sundhed og ernæring, økologi og miljø, etik og dyrs
lidelser, og hungersnød i verden.
Sundhed
og Ernæring
Studier
af menneskets evolution har vist, at vore forfædre af naturen var vegetarer. Den
menneskelige krops struktur er ikke egnet til kødspisning. Det blev påvist i et
essay om sammenlignende anatomi, skrevet af dr. G. S. Huntingen fra Colombia Universitet.
Han påpegede, at kødædere har både kort tyndtarm og kort tyktarm. Deres tyktarm
er typisk meget lige og jævn. I modsætning hertil har planteædere både en lang
tyndtarm og en lang tyktarm. På grund af det lave fiberindhold og høje proteinindhold
i kød behøver tarmene ikke lang tid til at absorbere næringsstoffer; derfor er
kødæderes tarme kortere end planteæderes.
Mennesket
har, som andre naturligt planteædende dyr, både en lang tyndtarm og en lang tyktarm.
Sammenlagt er vore tarme ca. otte en halv meter lange. Tyndtarmen folder sig omkring
sig selv mange gange, og væggene er ikke glatte, sammenrullede. Eftersom vore tarme
er længere, end dem der findes i kødædere, opholder kødet vi spiser, sig længere
tid i vore tarme. Konsekvensen er, at kødet kan fordærves og begynde at danne toksiner
(giftstoffer). Disse toksiner har været nævnt som en årsag til tyktarmskræft,
og de øger også byrden på leveren, hvis arbejde det er at udskille giftstoffer.
Dette kan forårsage skrumpelever og endda leverkræft.
Kød
indeholder store mængder urokinas-protein og urinstof, hvilket øger nyrernes byrde
og kan ødelægge nyrefunktionen. Der er 31 gram urokinas-protein i hvert kilo bøfkød.
Hvis levende celler lægges i flydende urokinas-protein, degenereres deres stofskiftefunktion.
Endvidere mangler kød cellulose eller fibre, og fibermangel kan let forårsage forstoppelse.
Det er en kendsgerning, at forstoppelse kan være årsag til endetarmskræft eller
hæmorroider.
Kolesterol
og mættet fedt i kød forårsager også hjerte- og karforstyrrelser. Hjerte- og
karforstyrrelser er den hyppigste dødsårsag i USA og nu også i Formosa.
Kræft
er den anden mest hyppige dødsårsag. Forsøg antyder, at der ved brankning og stegning
af kød skabes en kemisk substans (Metylkolantren), som er stærkt kræftfremkaldende.
Mus, som har fået denne substans, udvikler kræftformer, såsom knoglesvulster,
leukæmi, mavekræft osv.
Forskningen
har vist, at museunger, som mades af en hun-mus med brystkræft, også vil udvikle
kræft. Da en indsprøjtning med menneskelige kræftceller blev givet til dyr, udviklede
de også kræft. Hvis kødet, vi dagligt spiser, kommer fra dyr med sådanne symptomer,
og vi lader dem komme ind i vor krop, så er der en god chance for, at vi også får
disse sygdomme.
De
fleste mennesker går ud fra, at kød er rent og sikkert, at alle slagterier bliver
kontrollerede. Alt for mange køer, grise, fjerkræ etc. slagtes hver dag, til at
de rent faktisk undersøges enkeltvis. Det er meget svært at kontrollere, om et
stykke kød indeholder kræft; for slet ikke at tale om at kontrollere hvert eneste
dyr. Til stadighed skærer kødindustrien bare hovedet af, hvis problemet er dér,
eller skærer benet, som er sygt, fra. Kun de dårlige dele fjernes, resten sælges.
Den
berømte vegetar, dr. J.H. Kellogg sagde: "Når vi spiser vegetarisk, behøver
vi ikke bekymre os om, hvilken sygdom maden døde af. Det giver et glædesfyldt måltid."
Der
er endnu en bekymring. Såvel antibiotika som anden medicin, herunder steroider og
væksthormoner, bliver enten tilsat foderet eller indsprøjtet direkte i dyrene.
Det er blevet rapporteret, at mennesker, som spiser disse dyr, også vil optage disse
stoffer i sine kroppe. Der er en mulighed for at antibiotika i kød mindsker antibiotikas
effektivitet ved anvendelse på mennesker.
Der
findes dem, som anser, at vegetarkosten for ikke at være tilstrækkeligt næringsrig.
En amerikansk kirurgisk ekspert, dr. Miller, var praktiserende læge i 40 år i Formosa.
Der grundlagde han et hospital, hvor alle måltider var vegetariske for såvel personale
som patienter. Han sagde: "Musen er et dyr, som kan overleve på både vegetarisk
og ikke-vegetarisk kost. Hvis vi holder to mus adskilt og lader den ene spise kød
og den anden vegetarisk, finder vi at deres tilvækst og udvikling er den samme,
men at den vegetariske mus lever længere og har større modstandskraft mod sygdomme.
Endvidere, når de to mus blev syge, blev den vegetariske mus hurtigere rask."
Han tilføjede: "Medicinen, givet os af moderne videnskab, er blevet enormt
forbedret, men den kan kun behandle sygdomme. Mad kan imidlertid bevare vort helbred."
Han pointerede: "Mad fra planter er en mere direkte næringskilde end kød.
Mennesker spiser kød, men kilden til næringen for de dyr vi spiser, er planter.
De fleste dyrs liv er korte, og dyr har næsten alle de sygdomme, som menneskeheden
har. Derfor er det højst sandsynligt, at menneskehedens sygdomme kommer af, at vi
spiser kødet fra syge dyr. Så hvorfor får mennesker ikke deres næring direkte
fra planterne?" Dr. Miller mente, at vi blot behøver kornsorter, bønner og
grøntsager for at få al den næring vi behøver for at holde os ved godt helbred.
Mange
mennesker er af den opfattelse, at animalsk protein er planternes protein overlegent,
fordi det første anses være et komplet protein, og det andet et ukomplet. Sandheden
er, at nogle planteproteiner er komplette, og at man ved at kombinere madvarerne
kan skabe komplette proteiner ud fra flere ukomplette proteinkilder.
I
marts 1988 udtalte den amerikanske Diætistforening: "Det er vor standpunkt,
at vegetariske koster er sunde og ernæringsmæssigt tilstrækkelige, når den er
passende tilrettelagt."
Det
er en udbredt forkert opfattelse, at kødspisere er stærkere end vegetarer, men
et eksperiment, ledet af professor Irving Fisher fra Yale Universitet, med 32 vegetarer
og 15 kødspisere viste, at vegetarer var mere udholdende end kødspisere. Han fik
personerne til at holde armene udstrakte så længe som muligt. Resultatet af forsøget
var meget tydeligt. Blandt de 15 kødspisere kunne kun to personer holde armene udstrakte
i 15 til 30 minutter, medens der ud af de 32 vegetarer var 22 personer, der kunne
holde armene udstrakte i 15 til 30 minutter, 15 personer i over 30 minutter, 9 personer
i over en time, 4 personer i over to timer og en enkelt vegetar holdt sine arme udstrakte
i over tre timer.
Mange
langdistanceløbere holder en vegetarisk kost i tiden op til en konkurrence. Dr.
Barbara More, en ekspert i vegetarisk terapi, fuldførte et løb på 110 engelske
mil på 27 timer og 30 minutter. Som 56-årig kvinde brød hun alle de unge mænds
rekorder. "Jeg ønsker at være et eksempel på, at mennesker, der holder en
hel vegetarisk kost, kan nyde godt af en stærk krop, et klart sind og et renset
liv."
Får
vegetaren nok proteiner i sin kost? Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler,
at 4,5% af de dagligt indtagne kalorier kommer fra proteiner. Hvede har 17% af sine
kalorier som protein, broccoli har 45% og ris har 8%. Det er meget let at få en
proteinrig kost uden at spise kød. Med den yderligere fordel, at man undgår de
mange sygdomme, som skyldes fedtrig kost, såsom hjertesygdomme og mange former for
kræft, er vegetarismen helt klart det bedre valg.
Forholdet
mellem overdreven fortæring af kød og andre animalske madvarer indeholdende høje
niveauer af mættede fedtstoffer, og hjertesygdomme, brystkræft, tyktarmskræft
og slagtilfælde er bevist. Andre sygdomme, som ofte kan undgås og somme tider helbredes
ved en vegetarisk, fedtfattig kost, er blandt andre: nyresten, prostatakræft, sukkersyge,
mavesår, galdesten, spastisk/urolig tyktarm (irritable bowel syndrome, IBS), ledbetændelse,
mundsygdomme, akne, bugspytkirtelkræft, mavekræft, hypoglycemia (lavt blodtryk),
forstoppelse, diverticulosis (lommer i tarmvæggene), højt blodtryk, osteoporosis
(benskørhed), kræft i æggestokkene, hæmorroider, fedme og astma.
Der
findes ingen større personlig sundhedsrisiko end kødspisning, når man ser bort
fra rygning.
Naturens
Kredsløb og Miljøet
At
opdrætte dyr for kødets skyld har sine konsekvenser. Det medfører ødelæggelse
af regnskovene, global varmestigning, vandforurening, vandmangel, flere ørkenområder,
misbrug af energiressourcer og hungersnød i verden. Forbruget af jord, vand, energi
og menneskelig anstrengelse til at producere kød er ikke en effektiv måde at anvende
Jordens ressourcer på.
Siden
1960 er ca. 25% af Centralamerikas regnskove blevet brændt og fjernet for at skaffe
marker til kødkvæg. Det er blevet skønnet, at for hver 120 gram hamburgerkød
fra regnskovskvæg ødelægges 5,4 kvadratmeter tropisk regnskov. Dertil kan tilføjes,
at kvægopdræt bidrager betydeligt til produktionen af tre luftarter, der medfører
global varmestigning; er en førende årsag til vandforurening; og kræver en utrolig
mængde vand, ca. 20.560 liter, til produktion af hvert kilo kød. Til produktion
af et kilo tomater behøves 242 liter vand, og 1160 liter vand til produktion af
et kilo fuldkorns hvedebrød. Næsten halvdelen af vandforbruget i USA går til opdræt
af kvæg og andre husdyr.
Mange
flere mennesker kunne ernæret, hvis ressourcerne til kvægopdræt blev anvendt til
korndyrkning for at brødføde verdens befolkning. En havremark giver 8 gange så
meget protein og 25 gange så mange kalorier, hvis havren bruges til menneskeføde
i stedet for som foder til kvæg. En mark med broccoli giver 10 gange så meget protein,
kalorier og niacin som en mark, der producerer oksekød. Der findes utallige lignende
statistikker. Verdens ressourcer ville blive mere effektivt udnyttet, hvis jorden
anvendt til kødproduktion blev omlagt til dyrkning af afgrøder til menneskeføde.
At
spise vegetarisk gør det muligt for dig at "træde mere varsomt på planeten."
Udover det at kun tage, hvad du har brug for og formindske overforbrug, vil du føle
dig bedre tilpas, når du ved, at et levende væsen ikke behøver at dø, hver gang
du spiser et måltid mad.
Hungersnød
i Verden
Næsten
1 milliard mennesker lider af sult og fejlernæring på denne planet. Flere end 40
millioner mennesker dør hvert år af sult, og de fleste af dem er børn. På trods
af det, bliver mere end en tredjedel af verdens kornhøst brugt til at føde husdyr
i stedet for mennesker. I USA forbruger husdyr 70% af al kornproduktion. Hvis vi
brødfødte mennesker i stedet for husdyr, ville ingen sulte.
Dyrs
Lidelser
Er
du klar over den kendsgerning, at over 100.000 køer slagtes hver dag i USA?
De
fleste dyr i de vestlige lande bliver opdrættet på ‘fabrikslandbrug’. Disse
faciliteter er indrettet til at producere det maksimale antal af dyr til slagtning
for de færreste penge. Dyr bliver stuvet sammen, skæmmet og behandlet som maskiner
der omdanner foder til kød. Det er en virkelighed, som de fleste af os aldrig vil
få at se med vore egne øjne. Det siges at, "Et besøg på et slagteri gør
dig til vegetar resten af livet."
Leo
Tolstoj sagde: "Så længe der findes slagterier, vil der være slagmarker.
En vegetarisk kost er den afgørende prøve på menneskelighed." Selvom de fleste
af os ikke aktivt accepterer drab, har vi udviklet den vane, understøttet af samfundet,
at spise kød regelmæssigt, uden egentligt at være bevidste om, hvad der bliver
gjort mod de dyr, vi spiser.
I
Selskab med Helgener og Andre
Fra
begyndelsen af den nedskrevne historie kan vi se, at grøntsager har været menneskers
naturlige føde. Tidlige græske og hebræiske myter beretter alle, at mennesker
oprindeligt spiste frugt. Fortidens ægyptiske præster spiste aldrig kød. Mange
store græske filosoffer som Platon, Diogenes og Sokrates var fortalere for vegetarismen.
I
Indien fremhævede Shakyamuni Buddha vigtigheden af "Ahimsa", princippet
om ikke at skade levende væsener. Han advarede Sine disciple imod at spise kød,
for ellers ville andre levende væsener blive bange for dem. Buddha kom med følgende
bemærkninger: "At
spise kød er blot en tillært vane. Vi blev ikke født med et behov for det i begyndelsen."
"Kødspisende mennesker afskærer sit indre frø til Mægtig Nåde." "Kødspisende
mennesker dræber hinanden og spiser hinanden... i dette liv spiser jeg dig, og i
det næste liv spiser du mig..., og det bliver ved på den måde. Hvordan kommer
de nogensinde ud af de Tre Riger (af illusion)?"
Mange
tidlige taoister, de tidlige kristne og jøder var vegetarer. Det står skrevet i
Bibelen: "Gud sagde fremdeles: ‘Jeg
har givet jer al slags korn og al slags frugt at spise, men til de vilde dyr og alle
fuglene har jeg givet græs og bladvækster som føde.’" (Første
Mosebog 1,29) Andre eksempler i Bibelen forbyder os at spise kød: "Du
må ikke spise kød med blod i, for livet er i blodet."
(Første
Mosebog 9,4) "Gud sagde: ‘Hvem
har bedt jer dræbe tyren og hun-geden for at ofre til mig? Vask dette uskyldige
blod af jer, så jeg kan høre jeres bøn, ellers vil jeg vende ansigtet bort, for
jeres hænder er fulde af blod. Fortryd, så jeg kan tilgive jer.’" (Esajas
1,11-16) Paulus, én af Jesu disciple, sagde i sit brev til romerne: "Det
er godt hverken at spise kød eller drikke vin." (Romerbrevet
14,21).
For
nylig har historikere opdaget mange oldtidsskrifter, der har kastet nyt lys på Jesu
liv og Hans lære. Jesus sagde:
"Mennesker,
som spiser dyrenes kød, bliver sine egne gravsteder. Jeg siger jer ærligt: ‘Dét
menneske som dræber, vil selv blive dræbt.’ Dét menneske som dræber levende
ting og spiser deres kød, spiser kødet af døde mennesker."
Indiske
religioner undgår også kødspisning. Det siges:
"Mennesker
kan ikke få kød uden at dræbe. En person, som skader følende væsener, vil aldrig
blive velsignet af Gud. Så undgå at spise kød!" (Hindu
forskrift)
Islams
hellige skrift Koranen forbyder "fortæring
af døde dyr, blod og kød."
En
stor kinesisk Zen Mester, Han Shan Tzu, skrev et digt, som var strengt imod kødspisning: "Gå
hurtigt til markedet og køb kød og fisk og giv det til din kone og dine børn at
spise. Men hvorfor skal deres liv tages for at nære jeres? Det er urimeligt. Det
vil ikke bringe jer samhørighed med Himlen, men gøre jer til Helvedes bundfald!"
Mange
berømte forfattere, kunstnere, videnskabsmænd, filosoffer og fremtrædende mennesker
var vegetarer. De følgende mennesker har alle ivrigt sluttet sig til vegetarismen:
Shakyamuni Buddha, Jesus Kristus, Virgil, Horats, Platon, Ovid, Petrarca, Pythagoras,
Sokrates, William Shakespeare, Voltaire, Sir Isaac Newton, Leonardo da Vinci, Charles
Darwin, Benjamin Franklin, Ralph Waldo Emerson, Henry David Thoreau, Emile Zola,
Bertrand Russell, Richard Wagner, Percy Bysshe Shelley, H.G. Wells, Albert Einstein,
Rabindranath Tagore, Leo Tolstoj, George Bernard Shaw, Mahatma Gandhi, Albert Schweitzer,
og af nyere dato: Paul Newman, Madonna, Prinsesse Diana, Lindsay Wagner, Paul McCartney
og Candice Bergen, for blot at nævne nogle få stykker.
Albert
Einstein sagde: "Jeg tror, at de forandringer og udrensende virkninger en vegetarisk
kost har på et menneskes temperament og sindelag er særdeles velgørende for menneskeheden.
Det er derfor både gunstigt og fredfyldt for mennesker at vælge vegetarismen."
Dette har været det fælles råd fra mange betydelige personligheder og vismænd
gennem historien!
Mester
Besvarer Spørgsmål
Fordelene
med en Vegetarkost
