Det du bør løsgøre dig fra er bindingen for magt og berømmelse,
ikke at være løsgjort fra penge og berømmelse.

~ Højeste Mester Ching Hai ~

Sagen er, at vi hellere skulle stræbe, stræbe efter at få et bedre liv hele tiden, ikke fordi vi er materialister, men fordi livet bør indeholde glæde og overflod i alle ting og i alle aspekter. Vi er ikke nødt til at give magt og finanser til den negative klasse af mennesker. Forstår du, hvad jeg mener? Hvis f.eks. de gode mennesker ikke stræber efter at skabe indkomster for sig selv, eller at få nogen magt i samfundet, så vil al magt og finanser gå til den negative kraft, alle de dårlige mennesker. De vil til gengæld kontrollere de gode mennesker, og så kan de gode mennesker ingenting gøre; kan ikke engang sprede godhed. Så for mig er det at tjene penge, det at lave firma, det at stræbe i sit liv efter at erhverve en god levestandard for sin familie, sig selv og sit land, det er en pligt, ikke nogen synd.

Jeg opmuntrer ikke mine folk til at blive i fattigdom, og til at give al magt og finanser til det negative system, som ikke har nogen moral, til mennesker som ikke har nogen moral, som ikke har noget ansvar, nogen indfølelse, og som ikke har nogen sans for at dele med andre. F.eks., hvis vi som udøver moralske standarder, har penge, deler vi altid med andre. Vi hjælper mennesker i katastrofer, vi hjælper ofrene, vi hjælper flygtningene, vi hjælper de fattige, vi hjælper de nødlidende, vi hjælper de syge og forældreløse, og den slags ting. Derfor er det godt at have penge, meget godt. Det er ikke kapitalisme. Det er magten ved finansen, som vi skal have, og også somme tider magten i sociale aktiviteter.

Hvis du er politiker, bør du blive i politik og være en god politiker, og kæmpe for dit land og for andre menneskers levestandard. Hvis du er forretningsmand, skal du være vellykket og resultatrig. Stræb altid efter at være resultatrig. Erhverv så mange penge som Gud giver dig, og derefter kan du give. Penge er meget lette at anvende. Hvis du ikke har dem, så kunne du sige: "Åh, skidt, jeg er ligeglad med penge. Jeg er udøver. Penge for mig er urørlige." Det skal du ikke gøre, ved du? Ikke have en sådan indstilling, fordi du ikke har; for så bliver du doven og siger: "Åh nej, jeg er ligeglad. Jeg giver afkald på alt:" Det er ikke sandt.

I gamle dage gav de såkaldte udøvere altid afkald på mange ting. Det er okay. Det kan du gøre et stykke tid. Men jeg synes ikke, du skal gøre det hele tiden. Vel? Jo, jeg synes du kan, hvorfor ikke? Alle bliver munke, vi spiser luft (latter) og drikker duggen om morgenen og eftermiddagen. Det er alt. Hvad behøver vi? Rent faktisk behøver udøvere ikke særligt meget. Det vi spiser er bare grøntsager, og det vi går i behøver ikke altid at være smukt, oprigtigt talt. Vi bryder os egentligt ikke om vort ydre udseende, det gør vi virkeligt ikke.

Somme tider tager jeg noget make-up på, har noget tøj på, og efter tre-fire dage er jeg bare så lykkelig over at gå langs floden og uden tøj, bare være alene og være naturlig. Somme tider får make-uppen og tøjet dig til at føle træthed. Det ydre krav om skønhed og anstændighed trætter dig somme tider, hvis du ikke er vant til det. Især for udøvere; vi synes bare om at være naturlige. Somme tider føler vi endog, at være uden hår, uden tøj og den slags ting ville være meget meget afslappende. Men hvis vi ønsker at gøre det for at forskønne verden eller for at arbejde i samfundet, så er det okay.

Så vi - de såkaldte udøvere - behøver egentligt ikke materiel bekvemmelighed. Det gør vi virkeligt ikke. Og det er grunden til, at det er let for os at somme tider tænke: "Åh nej, hvorfor skal jeg tjene penge, jeg behøver egentligt ikke længere noget." Det er en meget let løsning. Men når vi begynder at tænke over det - hvis vi stadigvæk lever i denne verden - så er mange mennesker afhængige af os: vor familie, vore børn, vore forældre, slægtninge og venner. Somme tider behøver de vor hjælp. Hvis vi ikke er sådan stillet, at vi kan hjælpe dem, hvem vil så? For det er kun meget sjældent, at mennesker i denne verden hjælper de fattige og nødlidende.

Sandelig vil mennesker i denne verden meget sjældent give noget, selv under almindelige omstændigheder. Det er på den måde den negative kraft arbejder, for at gøre folk grådige og begærlige. Det de har er mit, mit, mit. De giver aldrig slip. Selv når de har mere end nok, mere end de kan tælle til, mere end de på nogen mulig måde kan indse, hvor meget de har, så vil de alligevel have mere. Ingen anden må få det. Hvis derfor de såkaldte gode personer - positive mennesker såsom udøverne af moralske standarder, udøverne af Vejen, Tao, Sandheden, ikke har penge, hvem skal så hjælpe de nødlidende mennesker? Sådan er det. Det er forskellen. Det er grunden til at vi behøver at tjene penge og at gøre gode forretninger. Ikke fordi vi behøver det, men fordi vi i denne verden kan anvende os af denne nyttige udrustning - penge, magt eller politisk standpunkt - for så kan vi hjælpe folket.

Fra "Magt og Finanser"
News 48, Mester Siger
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
Hsihu Center, Formosa • 3. Juni 1995
(oprindeligt på engelsk)

Sp: Vi har hørt, at Du tager til steder med lidelse, steder der er blevet ramt af katastrofer mv.

M: Ja.

Sp: Hvorfor gør Du det?

M: Du ville også tage derhen, hvis du var mig! Hvis du har midlerne til at hjælpe mennesker, hvis Gud giver dig mere end du behøver, bør du tage af sted og dele de ting du har med folk. For det er derfor, de er givet til dig! Meget forventes af dem, til hvem meget er givet.

Gud giver det ikke til mig, så jeg kan spise mere eller sove mere; Han giver det til mig, så jeg kan dele. Det er ligesom når man har et stort vandtårn i en storby; det er ikke tårnets formål at holde på vandet deri, men at dele det med hele storbyen. Så jeg er bare et af rørene, som leder vandet dertil, hvor det behøves. Og eftersom jeg er alene, eller selvom jeg er med hele min familie, så behøver vi ikke alle pengene som jeg tjener. Gud har givet mig mange flere end jeg behøver, end min familie behøver eller endog mine disciple behøver. Så vi deler dem. Det er normalt at gøre, uden tvivl.

Fattigdom eksisterer, fordi vi ikke deler. Du spurgte mig, hvorfor jeg tager til steder, der er ramt af katastrofer, eller hvorfor jeg giver mine ting væk, og hvorfor mine medlemmer også opmuntres til at give direkte til folk. De giver hele tiden! Vi giver nogle ting, fordi det er officielt. Men de uofficielle ting giver vi på daglig 'basis.' F.eks. giver vi til folk på gaden; vi stopper vore biler ved rødt lys og giver. Derfor er nogle foræringer officielle og andre uofficielle, men vi giver hele tiden.

Angående spørgsmålet om fattigdom, så ville det ikke eksistere, hvis alle mennesker i verden delte det de har. Vi har nok mad; vi har mere end nok af alt i denne verden til at brødføde hele planeten! Problemet er bare, at nogle beholder for meget, og nogle har ikke mulighed for at få sin andel, på grund af stedet de er født, eller på grund af deres baggrund, eller på grund af nogen politisk situation som hindrer dem.

Somme tider ønsker vi at hjælpe i visse lande, men det politiske system tillader os ikke at komme ind. Mange gange lykkes vi alligevel; gennem Røde Kors eller de Forenede Nationer eller gennem andre organisationer lykkes vi at komme igennem til brødrene og søstrene dér. Fattigdom er menneskeskabt. Gud tilsigter den ikke. Gud giver os så meget! Enhver af os har nok, og lidt til. Det er os, der beholder det for os selv.

Fra "Fattigdom Ville Forsvinde, Hvis Vi Delte med Os af vor Overflod"
News 155, Udvalgte Spørgsmål og Svar
Højeste Mester Ching Hais Interview med SABC TV Station,
Cape Town, Sydafrika • 1. December 1999
(oprindeligt på engelsk) Videotape Nr. 676