 |
|
|
|
|
|
|
 |
|||
Undervisning
 Reinkarnation |
||||||||||
| Dyr |
Sjælen
reinkarnerer aldrig; det er kun vor vanetænkning, vore begær, vore bindinger der
reinkarnerer. Hvis vi kender sjælen, hvis vi er oplyste, hvis vi kender forbindelsen
til hele universet, er vi ikke reinkarnerede nogen steder, vi er altid lige dér.
Vi fødes aldrig, og dør aldrig.
Fra
"Sjælen Sjælevandrer Aldrig"
Sp: Nogle mennesker går over styr i sin forståelse af reinkarnation der lyder som myter. Vær venlig at forklare, hvad det er der reinkarnerer efter døden. Jeg ved, at det personlige 'jeg', personligheden, krop, det miljøbestemte og kulturelle sind ikke reinkarnerer. Hvad er det så der gør det? M: Åh! Det er personligheden som reinkarnerer. Reinkarnation betyder ikke, at vi kommer tilbage i den samme krop, men vor tænkning, vort begær, vor binding til noget, som ikke kunne løses i det nuværende liv, vil vende tilbage igen, sammenpakket i en anden krop, og det er det der kaldes for reinkarnation. Og derefter fortsætter den krop med at nyde, at lide, det der blev efterladt, efterladt fra det her nuværende liv. Måske i en anderledes krop, endog en anden kropsform. Måske er vi sorte i dette liv, og i næste liv bliver vi hvide, eller gule eller røde. Eller så er vi i dette liv i den her menneskekrop, og i næste liv er vi i en anderledes kropsbeklædning, f.eks. dyre-kropsbeklædningen. For alt vi tænker, siger, begærer, og binder os til, har energi; den former sig til en meget konkret slags atmosfære, og derefter udfolder denne atmosfære sig igen til et anderledes miljø og anderledes omstændigheder for at fuldbyrde, for at fortynde alle disse konkrete former, som allerede eksisterer. Alt eksisterende skal gå til grunde, skal forandres, skal fuldbyrdes på den ene eller anden måde. Det er det reinkarnation betyder. F.eks. ser vi, at vi dyrker blomsten - planten - og planten danner blomsten. Siden vil naturen på en eller anden måde ødelægge blomsten, fordi den har været i eksistens og så skal den efter et stykke tid gå i opløsning. Så hvis vor tænkning, vore bindinger og begær ikke kan blive opfyldt i dette liv, må de blive det i det næste. Det er meget logisk. Det er ikke mystisk. Der er ikke nogen myte ved reinkarnation. Sp: Er reinkarnation sjælens eller åndens valg? Eller er det noget som vil ske automatisk uden at vælge, ved den højere krafts kontrol og beslutning? M: Vi kan vælge, og vi kan ikke vælge. Gennemsnitsmennesket har ikke noget valg. Buddhaerne, helgenerne, Kristus, de har et valg. De udvælger bevidst sine forældre, fødselsdag, fødselssted, og dødsdag, dato for at forlade verden; de kan vælge. De er allerede bevidste i morens mave. De er bevidste, inden de kom til verden. De kom efter eget valg, de kom for at redde verden, for at hjælpe nogle af deres venner, for at hjælpe dem der beder til dem om hjælp. De har et valg. Men andre mennesker er tvungne til at reinkarnere på grund af sine egne gerninger, handlinger, fra det forrige liv. Som
jeg lige har forklaret, former vor tænkning og vaner sig til en energi, og den vil
tvinge os til at komme tilbage i et anderledes miljø, for at fuldbyrde og om nødvendigt
for at udrydde. Denne allerede formede, konkrete energi er nødt til at blive fortyndet. Fra
"Er Gud et Væsen eller et Ikke-Væsen;
Vi fødes fra Gud, og vi er ét med Gud. Uanset hvor længe vi har løbet rundt i cyklussen af sjælevandring, og troet vi er anderledestænkende eller rettroende, så har vi dog aldrig forladt Tao (Sandheden). Himmel og helvede findes også i Tao; der er bare en lille afstand mellem de to. Det er ligesom bølgen i havet. Når det somme tider blæser stærkt, eller når Jorden bevæger sig kraftigt, stiger bølgen højere. Faktisk er den alligevel forbundet med havet, alligevel på havoverfladen, alligevel ét med vandet. Den tror måske, at den er stor, og ikke længere har noget forhold til vandet, men når den falder ned, er den dog nødt til at vende tilbage til vandet i havet eller i floden. Det her er meget logisk! Naturligvis forstår bølgen ikke de her ting. Den stiger og falder bare uskyldigt, så den har ikke nogen karma, og skal ikke reinkarnere. Den kender ikke til sjælevandring. Det
er udelukkende fordi vort sind er for kompliceret, når vi tænker, at vi pådrager
os karma, at vi er adskilte fra Gud, at vi er syndige og ringe mennesker. Derfor
glemmer vi at vi for evigt er med Gud. Hvis vi - efter at vi dør - ikke har nogen
opfattelse om sjælevandring og ikke har nogen begær, så vil vi flyde som om vi
var i luften, og vil bestemt ikke sjælevandre igen. Vi sjælevandrer på grund af
vore meningsløse begreber; vi klamrer os til sindet og vedbliver at forsøge at
holde fast ved hvad sindet end ønsker sig. Sjælen og sindet er forbundne. For at
kunne opleve siger sindet: "Vi har endnu ikke afsluttet vort spil!" (Latter)
Derfor må de begge to komme tilbage. Når sindet har lært alle sine lektier, og
sjælen er bevidst, så vil de ikke komme tilbage igen for at lære. Vi er trætte
af denne verden, endog inden vi tager af sted! Vi har nydt alting og har ikke flere
bindinger. Vi har erkendt det grundigt: vi er trætte af at fjolle rundt her liv
efter liv. Så denne gang behøver vi bestemt ikke at komme tilbage igen. Fra
"Ikke Mere Sjælevandring"
|
Oplysning |
||||||||
|
|
||||||||||
