Sp: Hvorfor kalder Du Dig for "Højeste Mester"?

M: Jo, ser du, min Fader er den Højeste Mester, og jeg har Hans navn, ligesom du kalder dig hr. Müller, og din datter vil blive kaldt frøken Müller. Ikke sandt? (Bifald)

Sp: Hvem gav Dig denne titel?

M: Jeg sagde jo, at det er min Faders navn. (Latter) Han er faktisk den Højeste Mester. Og jeg kommer fra Ham. Det gør du også, men du har glemt det. Det er ikke min fejl. (Latter og bifald.)

Fra "Nøglen til Umiddelbar Oplysning -
Special Udgave/1993 Verdens Foredragsturné", Bind V
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
Wien, Østrig • 27. April 1993
(oprindeligt på tysk)

I tilfælde af at du stadigvæk generes af navnet 'Højeste', tilhører det faktisk ikke mig. Allerede for længe siden dedikerede jeg mit ét og alt til Gud; derfor er det her ikke mig der taler eller der gør noget. 'Ching Hai' er navnet på kroppen; 'Højeste Mester' er Guds navn. Og eftersom det står skrevet, at vi alle sammen er Guds børn, kan du også kalde dig for 'den Højeste Mester' og tilføje dit navn - 'Smith,' 'Jones,' 'Churchill' eller hvad nu. (Latter) Det er ikke, hvad vi kalder os eller betitler os med; det er hvordan vi har det med det. Ydmyghed kommer ikke af en meget ydmyg titel; den kommer indefra.

Når vi indser, at vi alle sammen er Guds børn, og vi og Faderen er Ét, så er det dér sand ydmyghed begynder. Mange mennesker kalder sig ikke for 'den Højeste', men de føler sig alligevel som 'højest.' I hvert fald gør de ret i det; vi har alle sammen den højeste kraft i os. Hver gang vi beder og bruger Guds navn, eller vi tilfældigvis kommer over noget navn, som betegner den højeste kraft i universet, bør vi huske på, at det er derfra vi kommer, og det ser dér vi hører hjemme. Den er vor arv; den er vor Sande natur. Før eller senere vil vi alle sammen indse dette. Og jo mere vi indser det, desto mere ydmyg bliver vi.