Vi mennesker har to slags kundskab - en som vi erhverver gennem indlæring og den anden som vi besidder naturligt. Den vi erhverver ved indlæring kaldes for intelligens, kundskab eller hukommelse. Det betyder, at vi indsamler og lærer om materiale, som allerede er opdaget af andre. Den anden slags kundskab er den vi er udrustet med fødslen, og vi kalder den for 'medfødt visdom.' De fleste mennesker arbejder meget hårdt for at opnå den første slags kundskab ved at indsamle materiale og udvikle sin hukommelse. Det er meget godt, og bør opmuntres. Hvis vi ikke indsamler information om verden, vil vi ikke indse, hvor fremskreden den er, og vi vil komme bagefter den civiliserede verden, forblive uudviklede, og få svært ved at kommunikere med andre mennesker. Vi bør imidlertid heller ikke forsømme vor medfødte visdom. De fleste mennesker forsømmer den, hvilket somme tider også koster dem deres verdslige kundskab.

Når vi somme tider læser aviser eller ser fjernsyn, hører vi om visse forskningsundersøgelser, såsom det seneste eksperiment med meditation af universitetsstuderende i Europa og Amerika. De lærte meget almindelige meditationsmetoder, som ikke var særligt avancerede. De var ikke nødt til at være særligt flittige for at opnå resultater; de mediterede omkring tyve minutter dagligt, og fik alligevel overvældende resultater. Forskningen på disse studerende viste en drastisk forskel i deres intelligens, reaktioner, og hukommelsesevne før og efter de begyndte at meditere. Inden de lærte meditation, var deres reaktioner langsommere, deres hukommelse var ikke så god, og de var mindre intelligente. Forandringerne var højst bemærkelsesværdige. Nu reagerer de hurtigere, har bedre hukommelse, og er højst intelligente. De kan indlære meget hurtigere end tidligere.

Hvorfor er det her sådan? Det skyldes, at når vi mediterer, så kommer vi i kontakt med den medfødte visdom som altid har fundets i os. Når først forbindelsen er etableret, udruster den medfødte visdom os med megen støttende kraft, vækker den længe glemte kundskab i os, og lader os udvikle kraften eller instinkterne som vi altid har haft. Vi har hørt at videnskabsmænd i dag har opdaget, at de fleste mennesker kun anvender en meget lille del af sine hjerner. Alligevel er vi i stand til at bygge flyvemaskiner, rejse med rumskib for at besøge Månegudinden, rejse til Mars, osv. Vi har allerede opdaget mange mystiske hjørner i universet. Forestil dig, hvad vi kunne gøre, om vi anvendte hele vor hjernekapacitet!

Hvorfor var de studerende i stand til at udvikle sin intelligens, efter at de lærte at meditere? Fordi de drog nytte af hjernens funktioner. Måske lader meditation os fuldt ud benytte vore hjerners kundskab, intelligens og skjulte funktioner. Jeg har selv bemærket, at når jeg somme tider har problemer at løse, behøver jeg bare at sætte mig stille en stund, og så kommer svaret. Dette kaldes også for meditation. Der er ikke noget esoterisk ved det. Meditation eller kontemplation betyder, at vi skal falde til ro, koncentrere vore sind, afstå fra at tænke på andre ting, og bare fokusere på én sag. Det kaldes meditation eller kontemplation. Den almindelige slags meditation eller sindskoncentration er en smule anderledes end meditation med et formål. Når vi somme tider har et problem, og vi falder til ro, beroliger vore sind, og fokuserer vore tanker på problemet, vil svaret meget snart vise sig. Når vi somme tider ligger i sengen om aftenen og har afsluttet dagens arbejde, kan en pludselig løsning på et problem fra dagen fare ind i vore sind. Det er et resultat af sindskoncentration.

Hvis vi kan opnå så gode resultater bare ved at sætte os og berolige vore sind en stund, forestil dig så hvad vi kunne udrette, hvis vi gjorde det i en velovervejet indsats. Vi kunne klare større spørgsmål ved at afsætte en vis tidsperiode hver dag til os selv! Det er ikke umuligt eller ulogisk. Der er ikke noget vildledende eller misvisende ved det. Det er heller ikke reklame for det mystiske. Det er derimod meget logisk og videnskabeligt. Vi befinder os i en videnskabelig tidsalder, hvor mennesker er højt udviklede.

For tusinder eller titusinder af år siden var menneskeracen meget underudviklet, og dens intelligens meget lav; alligevel var der mennesker som blev fuldt oplyste væsener eller store vismænd. Jesus Kristus f.eks. chokerede verden i løbet af Sin tid. Så forestil dig, hvad der kunne ske i dag. Der burde findes flere af sådanne mennesker, og det gør der. Der findes masser af oplyste væsener i denne tidsalder, mange flere end tidligere! For det første har vi mennesker gennemgået mange prøvelser og modgange, og ved denne naturlige udviklingsproces er vi blevet mere intelligente, og kan reagere hurtigere. For det andet er vi i dag videnskabeligt fremskredne og har adgang til et hurtigt netværk for transport og kommunikation. Vi finder stort håb i denne tidsalder, som er højst gunstig for åndelig udøvelse. Materielt set er vi fri for nød, og åndeligt set er vi meget afslappede.

Fra "Kundskab og Visdom"
News 110, Perler af Visdom
Sagt af Højeste Mester Ching Hai
Hong Kong • 22. September 1989
(oprindeligt på kinesisk)